PT Constructions havde en ældre belysningsinstallation med 72 T5-dobbeltarmaturer styret af forældede PIR-sensorer. Hver gang der blev registreret bevægelse, blev store dele af produktionshallen oplyst – også områder, hvor ingen arbejdede. Resultatet var et unødvendigt højt energiforbrug og en belysning, der ikke matchede virksomhedens behov.
NordikLED Belysning projekterede en ny løsning på baggrund af professionelle DIALux-beregninger. De 72 eksisterende armaturer blev erstattet af kun 25 SMART UFO High Bay 100 W armaturer med integreret bevægelses- og dagslysstyring.
Hvert armatur fungerer individuelt og tænder kun, når der registreres aktivitet i den pågældende zone. Dermed bruges energien kun dér, hvor der arbejdes – og kun så længe der er behov.
Den intelligente styring betyder, at mange armaturer i dag kun er aktive 1-2 timer i løbet af en arbejdsdag. Samtidig er arbejdsbelysningen markant forbedret, og virksomheden har opnået en dokumenteret energibesparelse på hele 88 %.
88 % lavere energiforbrug
Reduceret CO₂-aftryk og styrket ESG-profil
Individuel bevægelses- og dagslysstyring på hvert armatur
Fremtidssikret installation med trådløs omprogrammering via én fælles fjernbetjening
NordikLED Belysning tilbyder de allernyeste løsninger inden for en lang række af belysningsbehov, om det så er en bedre belyst parkeringsplads, en mere behagelig kontorbelysning, eller en mere effektiv og funktionel industriel eller detailbelysning.